Inner Wheel Distrikt 47 Storkøbenhavn, Nordsjælland og Bornholm

Skip Navigation Links
 

nyheder

I-Walk 2021

d. 29 APR 2021vist 242 gange


NYHED!

Vi kender alle til det årlige Lady Walk hvor mange af os igennem mange år har deltaget rundt omkring i landet.

Men hvorfor ikke lave vores eget IW Walk. Det kommer nu i år

Efter initiativ fra Hillerød IW, er vi nu en arbejdsgruppe på fire personer fra fire forskellige klubber, som er i fuld sving med planlægning af det første Walk i Inner Wheel regi.

Glæd jer, det bliver så godt.

Sæt derfor kryds i kalenderen til den 22. august 2021 - mødested Hillerød.

I løbet af maj måned vil I alle få nærmere information om arrangementet, samt invitation incl. tilmeldingsblanket og priser. Tanken er, at det skal være en årligt event her i D47, men hvor alle som har lyst kan deltage uanset hvor man bor.

Al overskud vil gå til et velgørende formål, som den arrangerende klub beslutter hvem det skal være.

I år vil overskuddet gå til Julemærkehjemmet

Da vores eget Walk selvfølgelig skal have et navn/logo, har vi besluttet at det bliver som vist på billedet Håber I vil tage godt imod det.

Mange hilsner fra

Jannet - Hillerød IW
Tina - Hellerup IW
Birgit - Kastrup IW
Ann - Dragør IW

 

Ladywalk 2021

d. 27 APR 2021vist 158 gange
Ladywalk 2021      

Mange Inner Wheel klubber rundt i landet har tradition for at gå Ladywalk sammen.
Det gør de også i år og er dermed med til at støtte et godt formål.

I år er arrangementet ændret på grund af Corona situationen.
Der vil blive start både den 30. og den 31. maj og et flydende starttidspunkt, hvor man selv bestemmer, hvornår man starter sin rute.

 Klubberne sørger selv for tilmeldingen, samt hvor og hvornår turen finder sted.

Tilmelding senest 3. maj på Ladywalk.dk

Inner Wheel Danmark havde planlagt IW boder i Nakskov og Århus, for salg af tasker og info om IW, men med dette ændrede program, venter vi til næste år.



                                                   

Nationalpræsidenten ønsker en rigtig god tur til deltagerne.

Færøerne repræsenterede Danmark ved Convention

d. 24 APR 2021vist 150 gange

Færøerne repræsenterede DK ved Convention


23-04-2021 20:52:55    Af 250635    Vist 13 gange

Convention afholdt 17. - 18. april

Verdensmødet, som i år blev afhold digitalt af Indien, havde meget at byde på, og 65 land samt over 4000 medlemmer så med.

Færøerne, som tilhører distrikt 44, repræsenterede Danmark, med deres historiske kædedans Kvædi.

Lyt og læs med her 

   

Nu kan du igen handle i Mødrehjælpens butikker

d. 24 APR 2021vist 150 gange


Mødrehjælpens butikker er nu genåbnet, og de frivillige glæder sig til at tage imod både kunder og donationer. Da hver butik er afhængig af frivillige kræfter, er det forskelligt, hvornår de åbner og med hvilke åbningstider. Hold derfor øje med din lokale butiks Facebookside, hvor du kan se mere.

Hvad kan du i Mødrehjælpens børnetøjsbutikker?

Du kan donere strikkede eller hæklede børneting. Aktiviteten har navnet ”Fra Garn til Barn”, for det er lige præcis sådan, du støtter – ved at donere dit håndarbejde. Hver butik har sin egen ”uldmor” som står for koordinationen af de donerede kreationer. Mødrehjælpen har på deres hjemmeside en række opskrifter til inspiration og i Facebook gruppen ”fra Garn til Barn, vær med” kan alle melde sig ind i for at få inspiration og vejledning.

Alt overskuddet fra salget går til at hjælpe lokale børnefamilier fx ved at samles om aktiviteter i køkkenet, i skoven eller i gymnastiksalen, hvor alle bliver en del af fællesskabet. Overskuddet går også til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, hvor alle forældre kan få professionelle råd og støtte, når livet er svært.

Du kan købe børnetøj. De fleste af Mødrehjælpens butikker modtager tøj i størrelsen 0-8 år, men det kan variere. Udover tøj kan du også købe legetøj, børnebøger, sengetøj, løbecykel, tremmeseng, barnevogn og andet børneudstyr.
Mødrehjælpen gør meget ud af, at børnetøjsbutikker ligner en normal børnetøjsforretning.
Tøjet bliver sorteret efter køn og størrelse, og inden det hænges på bøjler, vasker og stryger de dygtige frivillige tøjet.
Butikkerne sælger kun velholdt tøj uden hverken huller eller pletter.
 
Tre fantastiske fordele ved at købe børnetøj eller donere til Mødrehjælpens butikker
  • Du støtter en god sag
  • Du giver andre børnefamilier mulighed for at købe godt tøj til en billig pris
  • Du bidrager til mindre forbrug og gør noget godt for miljøet

En bøn fra DISO Ann Madsen vedr. dåseringe

d. 13 NOV 2020vist 286 gange

                                                                                

Kære alle i D47

Som tidligere nævnt for jer, står vi nu i den situation, at vi mangler opbevarings/afleveringssted til indsamlede dåseringe.
 
Kirsten Sørensen fra Virum må desværre stoppe med at tage imod dåseringene, hvorfor vi i D47 p.t. står uden mulighed for aflevering.
 
Derfor min bøn til jer om at forhøre jer i klubberne, om der skulle være et medlem som har plads (evt. garage eller kælder) til at modtage indsamlede 
dåseringe for senere aflevering på centralen i Jylland. Eller måske en af jer har adgang til et lagerlokale el.lign!
 
Det er fortsat vigtigt, at vi samler ind så meget som muligt, hvorfor jeg håber at vi i fællesskab kan finde en løsning på det.
 
Så indtil løsning er fundet, bedes I venligst hver især opbevare dåseringene hos jer selv. 
 
Ser frem til at høre fra jer.
 
Med det vil jeg ønske jer alle en god weekend
 
Mange hilsner
Ann
DISO D47
 

Madagaskartasker - mangler du en julegave?

d. 09 NOV 2020vist 244 gange

Mangler du en julegave, så er der masser af Madagaskartasker at få fat i i Lyngby.

Læs mere her

 

Forsamlingsforbuddet er nu 10 personer

d. 24 OKT 2020vist 275 gange

Forsamlingsforbud

I er sikkert alle bekendt med, at Frederiksen har sænket
forsamlingsforbuddet, så vi nu kun må samles 10 personer.

Det er drønærgerligt for os alle, men også en nødvendighed,
som vi må bakke op om.

Vi kan glæde os over, at Kastrup fortsat kan holde møder,
men vi andre må finde andre måder at holde kontakt på.
Eksempelvis vil de forskellige litteraturudvalg i mange klubber
fortsat kunne ses, da de fleste ikke er mere end 10. Og -
telefonerne virker heldigvis stadig.

Heldigvis gælder restriktionen kun 1 måned, så lad os krydse
fingre for, at smittetrykket om en måned er faldet igen

               
 


 
Opdateret: 23.08.2021
Sitemap

Admin

Powered by Marcisoft WendtCMS